Oplysning om behandling af personoplysninger i forbindelse med undersøgelse blandt praktikvejledere for pædagogstuderende

Her kan du læse mere om, hvordan Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS) behandler dine personoplysninger.

I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen ”Praktikvejledere for pædagogstuderende” behandler Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS) personoplysninger. Behandlingen af personoplysninger sker efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Databeskyttelsesforordningen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger mv.

Databeskyttelsesloven

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Nedenfor kan du læse nærmere om behandling i forbindelse med:

  • Den indledende kontakt til dig med henblik på deltagelse i undersøgelsen
  • Indsamling og bearbejdning af svar i spørgeskemaundersøgelsen, herunder opbevaring, videregivelse mv.

 

1. Indsamling af kontakt- og personoplysninger

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har indhentet en række oplysninger om kontaktpersoner på praktikinstitutioner og praktikvejledere med henblik på deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen.

For kontaktpersoner på praktikinstitutioner er indhentet kontaktoplysninger via professionshøjskolerne: Arbejdssted, navn og e-mailadresse.

For praktikvejledere er indhentet kontaktoplysninger via kontaktpersonerne på praktikinstitutioner. De oplysninger, der er indhentet, er navn og e-mailadresse, samt en kategorisering af praktikinstitutionen (praktikvejlederens arbejdssted), som kontaktpersonen fra praktikinstitutionen så vidt muligt har udfyldt.

Personoplysningerne indhentes med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er lovlig hvis ”behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt".

UFM og UFS har vurderet, at undersøgelsen ”Praktikvejledere for pædagogstuderende” er en opgave i samfundets interesse, da undersøgelsen er en del af en større evaluering af pædagoguddannelsen, som UFM og SFU gennemfører.

Der er således hjemmel til indhentelse af de efterspurgte oplysninger jf. databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra e.
Hvis du vælger at deltage i undersøgelsen, behandles dine oplysninger som beskrevet nedenfor.

2. Dataansvarlig

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig.

Kontaktoplysningerne er:
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen 
Haraldsgade 53
2100 København Ø

 

3. Kontaktoplysninger til databeskyttelsesrådgiver

Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte ministeriets og styrelsens databeskyttelsesrådgiver:

På e-mail:
På telefon: 7231 8909
Ved brev: Brev til ministeriet ”att. databeskyttelsesrådgiver”.

4. Formål og retsgrundlag

Undersøgelsens overordnede formål er indsamle viden fra praktikvejledere for pædagogstuderende i forbindelse med en samlet evaluering af pædagoguddannelsen. Praktikvejlederne kan bidrage med værdifuld viden om de pædagogstuderende i praktik, samarbejdet med professionshøjskolerne om praktikken, og praktikvejlederens rammer for udøvelse af praktikvejledning. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt praktikvejledere vil indgå i den samlede afrapportering fra evalueringen af pædagoguddannelsen. Læs mere om evalueringen af pædagoguddannelsen her (link).

Retsgrundlaget for Uddannelses- og Forskningsministeriets (UFM) og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS) behandling af dine personoplysninger følger af:

  • Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e, hvorefter en behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller hvis den henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt

5. Kategorier af personoplysninger

Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS) behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

  • Kontakt- og identifikationsoplysninger: navn, e-mail adresse og ansættelsessted
  • Svaroplysninger om praktikvejledernes vurdering af de pædagogstuderende i praktik, samarbejdet med professionshøjskolerne, prøveformer og rammer for praktikvejledning.
  • Baggrundsoplysninger for praktikvejledere om f.eks. køn, alder, ansættelsestidspunkt, uddannelsesbaggrund, erfaring som praktikvejleder og stillingsbetegnelse.

6. Hvor kommer personoplysningerne fra?

Personoplysningerne kommer fra:

  • Kontakt- og identifikationsoplysninger er indhentet fra kontaktpersoner på praktikinstitutioner, der har haft minimum én pædagogstuderende i praktik i perioden 1. januar 2019 til og med 31. august 2020. Kontaktpersonerne har indmeldt kontaktoplysninger på praktikvejledere fra deres egen arbejdsplads. Kontakt- og identifikationsoplysninger på kontaktpersonerne er indhentet via Praktikportalen via professionshøjskolerne.
  • Oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen stammer fra dig.

7. Videregivelse af dine personoplysninger

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen videregiver ikke dine personoplysninger til andre. 

Forskere med interesse i praktikvejledning og pædagoguddannelsen kan få adgang til data, men uden at de kan se, hvem der har svaret. 

8. Overførsel til modtagere i tredjelande

Herunder også internationale organisationer. 

Der overføres ikke personoplysninger til tredjelande. 

9. Opbevaring af personoplysninger

Vi opbevarer dine kontaktoplysninger til brug for at kontakte dig til undersøgelsen (navn og e-mailadresser) tre måneder efter, indsamlingen er afsluttet.

For at kunne følge udviklingen på pædagoguddannelsen over tid, vil dine svar blive opbevaret så længe, det er relevant at følge udviklingen i de forhold, som indgår i spørgeskemaet, og foretage relevante analyser heraf.

10. Dine rettigheder

Du har en række rettigheder i forhold til Uddannelses- og Forskningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsstyrelsens behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Uddannelses- og Forskningsministeriet, som også kan give dig nærmere informationer om rettighederne.

Se mere om dine rettigheder her:

A. Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til indsigt i behandlingen af dine oplysninger. Dette betyder, at du med visse undtagelser har ret til at få at vide, om myndigheden behandler oplysninger om dig, samt i givet fald at se oplysningerne.

B. Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

C. Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig inden tidspunktet for den almindelige generelle sletning.

D. Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må dine oplysninger fremover kun behandles – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

E. Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod en ellers lovlig behandling af dine personoplysninger.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder her: www.datatilsynet.dk.

11. Klage til Datatilsynet

Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, ministeriet eller styrelsen behandler dine personoplysninger på.