Udvalgets anbefalinger og rammer for den fælles kontoplan

Fælles regnskabsopgørelse

De fælles metoder til kontering og fordeling af driftsposteringerne tager afsæt i udvalgsrapportens anbefalinger, som du kan finde i udvalgsrapporten her:

•  Udvalgsrapport for fælles kontoplan på de videregående uddannelsesinstitutioner

Udvalgets anbefalinger faldt i to trin:

1. Anbefaling af fælles regler for ensartet regnskabsregistrering på dimensionerne art, sted, delregnskab/virksomhedstype og formål.
2. Anbefaling af fælles metoder for fordeling af de registrerede driftsposteringer på formål og delformål.

Ad 1: Driftsposteringer i regnskabssystemet

Fælles regnskabsdimensioner

Uddannelsesinstitutionerne skal opgøre indtægter og omkostninger bogført på de fire obligatoriske dimensioner. Institutionerne kan fortsat anvende yderligere dimensioner efter lokale behov:

1. art i henhold til statens kontoplan,

2. en lokalt defineret steddimension,

3. delregnskab i henhold til Budgetvejledningen og

4. formål defineret som syv formål, jf. nedenfor              

• *Regnskabsdimensionerne er defineret i Konterings- og fordelingsvejledningen

Artsdimensionen defineres som den firecifrede dimensionsværdi i statens kontoplan. Yderligere cifre er til institutionens frie specifikation.

Steddimensionens værdier bestemmer den enkelte institution selv med udgangspunkt i budgetansvaret i institutionens organisationsstruktur. Institutionerne oplyser grupperinger af stednumre til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, eksempelvis institutter, der er grupperet i afdelinger eller fakulteter.

Delregnskabsdimensionen defineres som budgetvejledningens virksomhedstyper.

Formålsdimensionen indeholder syv dimensionsværdier:

1.      Uddannelse

2.      Forskning og udvikling

3.      Formidling og videnudveksling

4.      Myndighedsbetjening, rådgivning og øvrige ydelser

5.      Kostafdeling og kollegier

6.      Generelle fællesomkostninger

7.      Bygninger og bygningsdrift

Ad 2: Fordeling af driftsposteringer fra formål til delformål

Omkostningerne på hver af de syv formål skal fordeles videre på delformål. Eksempelvis skal omkostninger under formålet "uddannelse" fordeles videre til  specifikke uddannelser, for eksempel ”jura”. Derved bliver det blandt andet muligt at følge udviklingen i omkostningerne på en specifik uddannelse over tid. Institutionerne kan efter eget ønske, opgøre omkostningerne på delformål i regnskabssystemet. For eksempel registrerer størstedelen af institutionerne driftsposteringer på eksternt finansierede forskningsprojekter, ligesom en række institutioner registrerer driftsposteringer på konkrete projekter.

• Du kan læse mere om eksternt finansierede projekter her.