Den særlige godkendelsesprocedure er en midlertidig godkendelsesproces for nye universitetsuddannelser, som led i implementering af den politiske Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark.
Universiteterne skal digitalt ansøge om nye uddannelser via den særlige godkendelsesprocedure. Forud for den digitale indsendelse kan universiteterne anvende ansøgningsskabelonerne neden for som arbejdsdokument.
OBS: Særligt for første ansøgningsrunde 2025Af hensyn til universiteternes mulighed for i bedre tid at orientere sig i nyt regelgrundlag for de nye uddannelsestyper, og dermed understøtte arbejdet med uddannelsesudviklingen, vil den første ansøgningsrunde have frist for ansøgning Onsdag d. 22. oktober 2025, kl. 12.
Herefter vil ansøgningsfristerne for den særlige godkendelsesprocedure følge de to årlige frister for ansøgning om prækvalifikation, dvs. 1. februar og 15. september.
Alle ansøgninger fra universiteterne samt ministerens afgørelser er offentligt tilgængelige.
Som led i implementering af Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark er der indsat en ny § 18 a i akkrediteringsloven, hvor uddannelses- og forskningsministeren gives hjemmel til at fastsætte regler om en særlig procedure for godkendelse af nye bachelor- og kandidatuddannelser. Da det drejer sig om en midlertidig procedure, er der indsat en solnedgangsklausul i akkrediteringsloven, hvorved § 18 a automatisk ophæves den 31. december 2031.
Universiteterne kan fremadrettet udbyde en erhvervskandidatuddannelse, der
udbydes på grundlag af en allerede godkendt kandidatuddannelse på heltid, uden krav om prækvalifikation eller godkendelse af ministeren (jf. lovbemærkningerne til lov nr. 754 af 20. juni 2025)
Af hensyn til universiteternes mulighed for i bedre tid at orientere sig i nyt regelgrundlag for de nye uddannelsestyper, og dermed understøtte arbejdet med uddannelsesudviklingen og reformarbejdet, vil den første ansøgningsfrist for en registrering være onsdag d. 22. oktober 2025, kl. 12.
Herefter vil ansøgningsfristerne for den administrative procedure for registrering af
erhvervskandidatuddannelser (baseret på allerede godkendte heltidskandidatuddannelser) følge de to årlige frister for ansøgning om prækvalifikation, dvs. 1. februar og 15. september.
Universiteterne skal digitalt ansøge om en registrering af en erhvervskandidatuddannelse. Forud for den digitale indsendelse kan universitetet anvende ansøgningsskabelon neden for som arbejdsdokument.
OBS:
1)Erhvervskandidatuddannelser, hvor der indgår SU er ikke omfattet af denne mulighed. Jf. akkrediteringsloven kræver erhvervskandidatuddannelser, der udbydes som kombinationsuddannelser (herunder 1+2), ministergodkendelse, og disse uddannelsestyper skal i stedet ansøges gennem den særlige godkendelsesprocedure.
2)Tidligere godkendte erhvervskandidatuddannelser skal universitet ikke selv søge om at få registreret, i stedet vil styrelsen selv påbegynde en proces for registrering af disse uddannelser i forhold til nyt regelgrundlag.