Evaluering af Videnskab.dk

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har bedt Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet evaluere Videnskab.dk.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har bedt Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet evaluere Videnskab.dk.

Publiceringsdato: 3. maj 2023

Udgiver: Center for Kulturevaluering, Aarhus Universitet

Publikationsår: 2023


Evalueringen undersøger, hvad der kendetegner Videnskab.dk som formidlingsplatform, herunder indhold, de anvendte kommunikationskanaler og den redaktionelle praksis, og den belyser Videnskab.dk’s forhold til forskere, andre medieaktører og den særligt udpegede målgruppe; eleverne. Evalueringen ser desuden på, hvordan videnskab.dk er placeret i det danske web.

Evalueringen viser bl.a., at:

  • Det journalistiske indhold vurderes som transparent, troværdigt og konstruktivt, og som værende baseret på grundig og overbevisende research.
  • Videnskab.dk’s indhold når ud til et bredt publikum. Dels via Videnskab.dk’s hjemmeside og sociale medier, og dels via andre danske medier og organisationer, hvortil Videnskab.dk dagligt bringer forskningsbaseret indhold.
  • Hjemmesiden signalerer mange forskellige agendaer og elementer, og at den kan være svær og forvirrende at navigere i.
  • Både hjemmesidens indhold og den redaktionelle praksis er i høj grad baseret på projektmidler, hvilket bl.a. har betydning for kontinuitet og konsistens i det journalistiske indhold.
  • Journalister og redaktører fra andre medier har et kendskab til Videnskab.dk, hvoraf nogle ser sitet som en måde at blive inspireret til at skrive eller dele en forskningsbaseret nyhed.
  • Undersøgelser blandt elever og deres lærere viser bl.a., at de vurderer indholdet som troværdigt, og at de sætter pris på den måde, Videnskab.dk præsenterer og forklarer videnskabelige nyheder og fakta.
Hent publikation (.pdf)