Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemført et analysearbejde, der belyser kvaliteten og virkningerne af et øget ph.d.-optag i perioden 2003-2010.
Med Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen (Globaliseringsaftalen) fra november 2006 besluttede et bredt flertal bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre at øge investeringerne i forskning med henblik på at styrke væksten og innovationsevnen i Danmark. Som led i investeringen skulle universiteterne øge optaget af ph.d.-studerende til 2.400 studerende årligt, særligt inden for naturvidenskab, teknisk videnskab, it og sundhedsvidenskab. Det forhøjede optag skulle blandt andet etablere et højt kvalificeret rekrutteringsgrundlag af forskere til både den private og offentlige sektor.
På den baggrund blev ph.d.-optaget øget, hvilket resulterede i mere end en fordobling af tilgangen til ph.d.-uddannelsen i perioden 2003-2010. Hvor der i 2003 blev optaget 1.200 og ca. 1.500 i 2006, blev der i 2010 optaget ca. 2.600 nye ph.d.-studerende. I 2012 valgte den daværende regering at videreføre niveauet for ph.d.-optaget, blandt andet på baggrund af analyser af ph.d.ernes arbejdsmarked.
I dag, ti år efter indgåelsen af den politiske aftale, er nogle af virkningerne af det øgede optag slået igennem, idet de første store ph.d.-årgange er dimitteret og indtrådt på arbejdsmarkedet. Udviklingen er blevet fulgt tæt af en bred skare af interessenter, herunder universiteter, myndigheder og aftagere, og har løbende givet anledning til debat om blandt andet kvalitet af ph.d.-uddannelsen og ph.d.-dimittenderne.
Læs de seks delanalyser her:
Læs om antallet af ph.d.-studerende og medarbejdere med ph.d.-grad ved professionshøjskolerne her:
Analysens hovedresultater er sammenfattet i en sammenskrivningsrapport, der er baseret på en række analyser udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet samt af eksterne konsulentfirmaer. Disse analyser er desuden offentliggjort i deres helhed.
