2014
UVVU fandt, at der var begået videnskabelig uredelighed i denne sag, som omhandlede en ph.d. afhandling. UVVU fandt ved en nærmere vurdering af ti passager i ph.d. afhandlingen, at der i stort omfang var tale om direkte kopiering og/eller parafrasering uden tilstrækkelig markering.
UVVU fandt, at der ikke var begået videnskabelig uredelighed i denne sag. UVVU fandt, at der forelå en række alvorlige brud på god videnskabelig praksis, men at Indklagede ikke kunne anses for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forbindelse hermed.
UVVU afviste at behandle sagen. Klagen angik en indstilling fra et bedømmelsesudvalg vedrørende en afhandling, som var indgivet med henblik på erhvervelse af den filosofiske doktorgrad. UVVU fandt ikke, at indstillingen kunne anses for at være et videnskabeligt produkt, hvorfor klagen ikke var omfattet af UVVU's kompetenceområde.
18. februar 2015
Indklagede har indbragt sagen for domstolene, og Østre Landsret har den 18. februar 2015 afsagt dom i sagen. Landsretten finder overordnet, at det på baggrund af bevisførelsen ikke kan lægges til grund, at Indklagede havde handlet videnskabeligt uredeligt.
Dommens hovedkonklusioner er:
UVVU har truffet afgørelse i en sag, hvor der i en tidligere afgørelse fra den 18. december 2013 blev konstateret videnskabelig uredelighed i 6 artikler inden for sundhedsvidenskabelig forskning. På baggrund af nye oplysninger genoptog UVVU sagen.
UVVU fandt efter genoptagelsen, at der i 4 af de 12 indklagede artikler var begået videnskabelig uredelighed af den indklagede forsker i form af
UVVU fandt, at Indklagede havde handlet forsætligt i relation til de manglende oplysninger om biopsimaterialet i 3 artikler. UVVU fandt endvidere, at Indklagede havde handlet groft uagtsomt i relation til de manglende oplysninger om biopsimaterialet og dermed forsøgsprotokollen for en gruppe forsøgspersoner. Herudover fandt UVVU, at Indklagede havde et medansvar for billedmanipulationen, da Indklagedes manglende reaktion herpå som ledende forfatter af artiklen var udtryk for grov uagtsomhed.
UVVU fandt, at Indklagede ikke havde handlet videnskabeligt uredeligt, idet Indklagede havde fulgt anerkendt videnskabelig praksis for udstedelse af erratum i tilfælde, hvor der ikke er opnået samtykke fra alle medforfattere.
UVVU afviste klagen fra yderligere behandling, idet klagen ansås for åbenbart grundløs. UVVU fandt således, at den indklagede artikel indeholdt tilstrækkelige oplysninger om biopsimaterialets anvendelse.
Formanden for UVVU afviste at behandle sagen, da klagen angik en kronik i et dagblad, der ikke kunne anses for at være et videnskabeligt produkt. Klagen var således ikke omfattet af UVVU's kompetenceområde.