Niveauvurdering af private uddannelser m.fl.

Private uddannelser og offentlige uddannelser, der ikke er reguleret under Kulturministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet eller Børne- og Undervisningsministeriet (herefter private uddannelser m.fl.), kan søge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om at få foretaget en vurdering af uddannelsens samlede mål for læringsudbytte i forhold til Kvalifikationsrammen for Livslang Læring.

En niveauvurdering er ikke en offentlig anerkendelse, og vil derfor ikke betyde, at uddannelsen er gradsgivende, giver retskrav på optag ved eller er automatisk meritgivende ved offentligt anerkendte uddannelser. En niveauvurdering kan dog styrke mulighederne for samspil mellem private og offentlige uddannelser, fx ved meritvurdering eller realkompetencevurdering både i Danmark og internationalt.

Vejledning til ansøgning om niveauvurdering


Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til brug ved ansøgning om niveauvurdering. Vejledningen beskriver og uddyber, hvilke krav uddannelsen skal leve op til for at kunne blive niveauvurderet. Vejledningen indeholder også yderligere information om processen for en niveauvurdering, hvordan man ansøger samt en skabelon til selve ansøgningen.

Hent vejledningen til ansøgning om niveauvurdering her

Se eksempel på en ansøgning om niveauvurdering

Uddannelsen, der er blevet niveauvurderet, er Forsikringsakademiets uddannelse Certificeret pensionsrådgiver, som har fået en indplacering på niveau 5 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. Eksemplet skal læses som inspiration til, hvad en ansøgning bør indeholde.